Læringsmøbler

Materialer

Vi bygger de fleste af vores møbler som moduler på en solid metalramme. De kan apteres med krydsfiner med højtrykslaminat og filt i 100% uld (akustisk dæmpning). Vores metalrammer er inspireret af 70´ernes og 80´ernes nærmest uforgængelige skolemøbler. Vores system er bæredygtigt, da vi har meget få varenumre og fordi metalrammerne kan bygges om eller bygges til, hvis de pædagogiske principper på skolen ændres. Vi samler møblerne på skolen og det betyder reducerede omkostninger til transkort. Skolemøbler skal holde længe i Danmark og det kan vores, specielt fordi de kan programmeres. Vi kan skabe stilleområder, gruppeområder, zoner, hvor hele elevgruppen kan mødes og feedbackzoner, hvor læringssamtaler mellem elever og lærere kan foregå.

Byggeklodser

Vi er bevidste om, at møbler over tid flyttes rundt på skoler og fordi vores system er modulopbygget, så kan det skilles ad og enkeltdele kan flyttes og bygges til andre moduler i andre lokaler. Det gør det f.eks. lettere at planlægge flytning af elevgrupper i forbindelse med opstart af et nyt skoleår.